Skoler

  • Istidsvandring

    Høje høje og dybe dale. På en guidet tur rundt i Mols Bjerge lærer vi om, hvorfor landskabet ser ud som det gør. Hvordan isen under sidste istid har skubbet rundt med sand, grus og sten så vi har fået høje høje og dybe dale.

  • Mette Foged med kurv og urter

    Spis naturen

    Spis naturens vilde mad. Uanset om vi er hjemme i haven eller ude i den vilde natur, så er vi omgivet af spiselige urter, der kan bruges til de lækreste måltider. Udstyret med kurve og sakse går vi ud på tur og sanker til f.eks. en vild pesto, en lækker pastaret eller et helt måltid hvor alle sanser kommer i spil.

  • Livet i vandhullet

    er der liv under overfladen? Udstyret med net og spande går vi på jagt under vandets overflade og ser om vi kan finde skorpionstæger, guldsmedenymfer, vandrøvere og igler. Seje dyr som vi sjældent ser, men som åbner en helt ny fascinerende verden under vandet for os.

  • Dyrespor

    hvem bor i skoven? Vi går på jagt efter fodspor, fjer, pels, huler og lorte i skoven. Måske finder vi et spættetræ, måske en rævegrav og måske ser vi et egern højt oppe i træerne. Igennem sporene lærer vi om skovens dyr.

  • Krible krable

    Krible krable – de små dyrs verden. Udstyret med lupper og glas går vi på jagt i den omkringliggende natur. Vi leder under sten, under bark, i blade og finder de små fascinerende væsner, der lever i den danske natur. Vi tæller ben, kigger på farver, former og forskelligheder og ser om vi kan sætte navn på nogle af dyrene – og ellers så finder vi på vores egne navne, der hjælper os med at genkende dyrene en anden gang. Forløbet krydres med lege og sange om krible krable dyr.

  • Naturstjerneløb

    Her kommer alle sanser kommer i spil. Stjerneløbet er bygget op om små aktiviteter og lege der tager udgangspunkt i krible-krable universet og at lære om både mennesker og dyrs sanser.

Kontakt mig

Og få et uforpligtende tilbud